Crowdlending – lån penge af private långivere

SMV-nyhedSpring banken over og lån pengene privat. Crowdlending er en ny finansieringsmulighed, som gør det muligt for virksomheder at låne penge direkte af private investorer.

SMV

Crowdlending går i sin enkelthed ud på, at virksomheden låner penge af private investorer i stedet for banken eller andet finansieringsselskab. De private investorer kan til gengæld se frem til et større afkast, end hvis de havde sat pengene på en indlånskonto i banken. Omvendt påtager den private investor sig også en større risiko, da lånet – eller en del af lånet - kan gå tabt, hvis virksomheden ikke kan betale.

Crowdlending er på udlånssiden særligt henvendt til små- og mellemstore virksomheder, som har eksisteret i nogle år og har positiv drift.

Hurtig og enkel ekspedition
I Flex Funding, der er tilbyder crowdlending, fremhæver direktør i Danmark, Tina Füssel, at finansieringsformen samtidig kan være attraktiv, fordi virksomheder hurtigt kan få svar på låneansøgningen:

”Crowdlending er ofte kendetegnet ved, at det er enklere og hurtigere at få svar på låneansøgningen. Baseret på virksomhedens regnskab og nogle få andre oplysninger om låneformål og eventuelle sikkerheder, som virksomheden ønsker at tilbyde, modtager virksomheden hurtigt svar på, om en låne ansøgning kan komme ud på ’markedspladsen’. ”

”Virksomhed på auktion”
Hvis virksomheden bliver godkendt til låneansøgningen, kommer lånet på markedspladsen som auktion. På markedspladsen kan interesserede lånegivere byde på lånet og bedste lånetilbud vinder. En auktion varer typisk 14 dage.

”Op modslutningen sker der traditionelt det, at långiverne konkurrerer om at være med til at finansiere lånene, og det er med til at presse renten ned til gavn for låntager, som på den måde opnår det bedst mulige lån, ” siger Tina Füssel.

Crowdlending til udvidelse af forretningen
En virksomhed, som har benyttet crowdlending og fået et hammerslag på en auktion, er Logistic Group ApS.  Virksomheden havde brug for kapital til yderligere vækst og besluttede sig at prøve en alternativ finansieringsmulighed – valget faldt på crowdlending:

Gennem en auktion formåede virksomheden at optage et crowdlending-lån på i alt 870.000 kr. Faktisk var der bud for alt 1.548.000 kr. Det betød, at renten faldt med 0,51% til 7,43% p.a.

Læs mere
Konceptet bag crowdlending kan du læse mere om på Flex Fundings hjemmeside.

Du kan også læse mere finansieringsmuligheder til SMV’er og iværksætter her: