Bog: Sådan forhandler du med din bank

Finans Danmark, FSR - danske revisorer, og SMVdanmark er gået sammen om håndbogen: Sådan forhandler du med din bank. Formålet er, at klæde virksomhederne bedre på, når de skal i banken efter finansiering. Og der er brug for det de gode råd. 28 pct. af SMVdanmarks medlemsvirksomheder føler sig nemlig fortsat begrænset af manglende adgang til finansiering, siger de i en ny undersøgelse.

SMVRegnskab


Bogen blev lanceret ved et arrangement den 20. marts 2018.
Se video fra lanceringen her

Dagens oplæg:
- Ingen låner penge ud med bind for øjnene
- Har vi råd til, at SMV’er går forgæves i banken?
- Vigtigheden af egenkapital og anden risikovillig kapital

Virksomheder og banker kan ofte gå skævt af hinanden. Det er uhensigtsmæssigt. Ikke kun for virksomheden, men også for banken og resten af samfundet, der nyder godt af øgede investeringer i produktion og arbejdspladser.

"Sådan forhandler du med din bank" er en håndbog, der byder på en lang række gode råd fra de tre erhvervsorganisationer, der sammen ønsker at skabe grobund for, at virksomheder og banker får en bedre dialog - og dermed også flere ja’er end nej’er i banken. 

”Banker vil i udgangspunktet gerne låne ud, men virksomhederne skal være godt forberedt, når de beder om driftskreditter, lån med videre.  Der skal ikke kun være en vis egenkapital, banken har også brug for en forretningsplan og velunderbyggede budgetter. Det skaber troværdighed, og banken skal have en tro på dig og din idé, hvis en god aftale skal i hus,” siger administrerende direktør i Finans Danmark Ulrik Nødgaard.

Karaktersystem
Banker og kreditbureauer gør i høj grad brug af virksomhedens regnskaber til kreditvurdering.
Bankernes kreditvurdering resulterer i en karakter, som indgår i vurderingen af, om et lån kan tilbydes og på hvilke vilkår.

”Derfor er det vigtigt, at regnskab og de fremtidsplaner, virksomheden præsenterer for banken, hænger sammen. Virksomheden skal kunne forklare baggrunden for tallene i regnskabet og vise, hvordan de hænger sammen med de projekter, virksomheden er i banken for at låne til. Ingen låner penge ud med bind for øjnene, og det betyder, at virksomheden skal præsentere en realistisk plan for den fremtidige indtjening og dermed også evnen til at tilbagebetale et lån,“ siger administrerende direktør FSR - danske revisorer, Charlotte Jepsen.

Kapitaljagten
SMVdanmark har i foråret 2018 gennemført en undersøgelse blandt deres medlemmer, hvor de blandt andet har spurgt til finansiering. 755 virksomheder har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig begrænset i adgangen til finansiering. Det svarer 28 pct. ja til.

”Lidt mere end hver fjerde virksomhed oplever en begrænsning i jagten på kapital. Ofte vil jagten starte hos banken, og derfor ønsker vi med denne fælles pjece, at give virksomhederne gode råd til, hvordan de bedst forbereder sig, og fx selv klæder deres bankrådgiver på med fakta og dokumentation om virksomheden. Samtidig er det helt klart vigtigt, at man husker banken er en forretningspartner, og at man forhandler med denne partner," siger administrerende direktør i SMVdanmark Ane Buch.

___
 

Håndbogen: Sådan forhandler du med din bank er udgivet i et samarbejde mellem Finans Danmark, FSR - danske revisorer, og SMVdanmark.

Publikationen findes gratis som e-bog her:


Et uddrag af de gode råd er

  1. Hold en god relation. Ring også til banken, når det går godt. 
  2. Forhandl, stil spørgsmål og krav. 
  3. Hav forretningsplanen klar

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198
  • Sara Sayk

    Chefkonsulent - registreret revisor, cand.merc.aud.

    3369 1029
    4193 3129
  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169

Virksomhedsindblik

FSR - indblik: Hvad skriver revisor i rgnskabet og hvilken sikkerhed er der for regnskabsoplysningerne

Slå danske selskaber op og få svar på, hvilken sikkerhed der er for oplysningerne i et regnskab og se og revisor her givet anmærkninger i seneste regnskab.

Redskabet giver også et overblik over, hvordan et selskabet klarer sig i forhold til andre selskaber.

Prøv det her:
Virksomhedsindblik

Revisors erklæringer
- Hvad er forskellen?