Hvor tjener du penge, og hvor bruger du penge?

Hvordan har din indtjening udviklet sig over de seneste tre til fem år?

Har din omsætning og dit overskud været stabile, stigende eller faldende – hvorfor?

Overvej:

Hvilke aktiviteter skaber positiv udvikling i din virksomhed? Hvor har du mere afvikling end udvikling?

Brug også tid på at identificere dine risici.

Overvej:

Er du afhængig af enkeltkunder, leverandører eller enkelte produkter? Har du aftaler som udløber?

En sund virksomhed forudsætter en fornuftig balance mellem omsætning og omkostninger, indtægter og udgifter.

Overvej:

Hvordan har dine omkostninger udviklet sig over de seneste år?

Bruger du flere eller færre penge på at holde virksomheden kørende – og hvorfor?

Har du omkostninger, som er steget markant over en periode, og kan du give den gode forklaring på, hvorfor det er sket? Er der steder, hvor du har mulighed for at spare? Betaler du for noget, du kan gøre billigere selv?

Overvej også:

Hvilke oplysninger fra din bogføring har du brug for, hvis du hele tiden skal have et overblik over din virksomheds økonomi.

Måske kan dit økonomisystem allerede i dag levere de oplysninger? Spørg eventuelt din revisor eller anden kompetent rådgiver om, hvilke muligheder der er for at sammensætte en løsning, som passer til din virksomhed.

Klar til banken?
Download som PDF

Vær' velforberedt når du møder din bank eller investor.
 

Læs folderen "Klar til banken?" og få gode råd til:

  • Hvordan du dokumenterer og forklarer din forretning i dag
  • Hvordan du dokumenterer og præsenterer dine planer for i morgen

Hent folderen som pdf:
Klar til Banken?