Kan du få bedre lånevilkår

- måske allerede i dag

Det er vigtigt, at du har et godt forhold til dit pengeinstitut. Derfor kan det være en god investering, at du løbende informerer din bank om, hvordan det går med din virksomhed – både når det går godt, og når det går skidt.

Husk på, at banken sætter sine priser efter din situation. Har din virksomhed fået en bedre økonomi, kan du muligvis
bruge det som grundlag til at forhandle bedre vilkår på dine eksisterende engagementer.

Overvej:

Hvilke lån har du, og hvad betaler du i rente og gebyrer? Baseret på din virksomheds udvikling de seneste år og dine nøgletal, hvorfor skulle din bank så give dig bedre vilkår?

Du skal huske, at banken ikke ved mere om din virksomhed, end du fortæller.

Overvej:

Har du aftalt med dit pengeinstitut, hvilke oplysninger de har brug for løbende?

Der findes mange forskellige banker og rådgivere. Arbejder du sammen med de rigtige?

Overvej:

Har du en bankrådgiver, som forstår din forretning? Findes der rådgivere – eller måske en helt anden bank – med særlig viden eller kompetencer på dit forretningsområde?

Klar til banken?
Download som PDF

Vær' velforberedt når du møder din bank eller investor.
 

Læs folderen "Klar til banken?" og få gode råd til:

  • Hvordan du dokumenterer og forklarer din forretning i dag
  • Hvordan du dokumenterer og præsenterer dine planer for i morgen

Hent folderen som pdf:
Klar til Banken?