Vil banken have mere sikkerhed?

Kan du hente hjælp i de offentlige ordninger? 

Penge til vækst - Vækstfonden:

Vækstfonden kan hjælpe med at finansiere alle typer forretningsudvikling. Enten direkte eller gennem fondens samarbejdspartnere - der tæller fx banker og venturefonde.

Vækstfonden finansierer både iværksættere og etablerede virksomheder. Har du brug for lån under to millioner kroner kan fonden fx hjælpe med en kaution, der dækker en del af bankens risiko. Har du brug for mere end to millioner, har fonden en række forskellige løsninger.

Hvilken løsning, du kan bruge, afhænger af din forretning og dit kapitalbehov. Vækstfonden hjælper fx også med ejerskifte.

Læs mere på Vækstfondens hjemmeside: www.vf.dk

Støtte til eksportvirksomheder hos Eksport Kredit Fonden (EKF)

EKF (Eksport Kredit Fonden) hjælper danske virksomheder med at øge salget til udlandet. Det gør EKF ved fx at hjælpe med at skaffe finansiering og ved at forsikre virksomheder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle og investere i andre lande.

Gennem et samarbejde med EKF kan du og din bank sikre, at I får jeres betalinger, selvom køber ikke kan eller vil betale. EKF kan også dække en del af bankens risiko, hvis en virksomhed skal udvide for at følge med efterspørgslen, eller hvis virksomheden har behov for mere kredit til driften fra en vare produceres til køber betaler.

EKF kræver, at en forretning grundlæggende er sund, og at virksomhedens kunde er kreditværdig. Hvis den samlede risiko er acceptabel, dækker EKF risikoen. Går alt som planlagt, gennemfører du forretningen som aftalt. Går noget galt, betaler EKF.

EKF hjælper både store og små virksomheder, og EKF har en række forskellige løsninger, der dækker virksomhedernes forskellige behov.

Læs mere på EKF’s hjemmeside: www.ekf.dk

 
 Hvordan ser din virksomhed ud i dag? Se mere her.
 Hvordan skal din virksomhed se ud i morgen? Se mere her.
 Download hele folderen Klar til BANK'en som en pdf-fil her.

 

Klar til banken?
Download som PDF

Vær' velforberedt når du møder din bank eller investor.
 

Læs folderen "Klar til banken?" og få gode råd til:

  • Hvordan du dokumenterer og forklarer din forretning i dag
  • Hvordan du dokumenterer og præsenterer dine planer for i morgen

Hent folderen som pdf:
Klar til Banken?