Omsætningshastigheder

Nøgletal for omsætningshastigheder måler på forskellig måde, hvor effektiv virksomhedens drift er. De tre mest almindelige nøgletal for omsætningshastigheder er aktivernes omsætningshastighed, varedebitorernes omsætningshastighed og varebeholdningens omsætningshastighed.

Som navnene på de tre nøgletal antyder, siger de noget om, hvor hurtigt din virksomhed omsætter aktiver, debitorer og varebeholdninger.

Aktivernes omsætningshastighed kan beregnes ved at dividere din virksomheds nettoomsætning med den samlede værdi af virksomhedens aktiver. Hvis aktivernes omsætningshastighed er 1, så svarer det til, at din virksomhed på et år skaber en omsætning, der svarer til værdien af dine aktiver.

Aktivernes omsætningshastighed = Nettoomsætning 
Aktiver
Varedebitorernes omsætningshastighed kan beregnes ved at dividere din virksomheds nettoomsætning med dens varedebitorer. Hvis omsætningshastigheden for varedebitorer f.eks. er 5, så svarer det til, at dine kunder betaler deres regninger 5 gange om året.

Varedebitorernes omsætningshastighed = Nettoomsætning
Varedebitorer

Varebeholdningers omsætningshastighed kan du beregne ved at dividere din virksomheds vareforbrug med værdien af varebeholdningerne. Hvis din virksomhed har en omsætningshastighed af varebeholdningen på f.eks. 5, så betyder det, at din virksomhed når at købe varer og omsætte dem 5 gange på et år.

Varebeholdningers omsætningshastighed= Vareforbrug 
Varebeholdningerne

Hvis du er interesseret i at undersøge udviklingen i din virksomheds omsætningshastigheder, kan du tage din virksomheds seneste regnskaber og udregne nøgletallene år for år. Det kan f.eks. se sådan her her ud:

 

2009

2010

2011

2012

Aktivernes omsætningshastighed

0,765

0,771

0,715

0,665

Varedebitorernes omsætningshastighed

4,345

4,683

4,551

4,601

Varebeholdningers omsætningshastighed

8,311

6,475

4,947

4,105

Det er en god idé at regne de samme nøgletal for flere år, sådan at du kan undersøge, om din virksomhed bevæger sig i den rigtige retning. Husk på, at der kan være store forskelle på, hvad der er normalt, alt efter hvilken branche din virksomhed befinder sig i. I detailbranchen vil man f.eks. typisk have en høj omsætningshastighed af aktiverne, mens man i f.eks. investeringsselskaber typisk vil have en meget lav omsætningshastighed af aktiverne. Det er derfor vigtigt, at du ser på nøgletallene din virksomhed ud fra en relevant målsætning