Ingen låner penge ud med bind for øjnene

SMV-nyhedKom frit frem med din virksomheds finansielle oplysninger. Der er ingen, der låner penge ud med bind for øjnene. Det gælder uanset om din virksomhed vil låne penge i banken eller have kredit hos dine leverandører.

SMV

Ingen låner penge ud eller giver kredit med bind for øjnene, heller ikke din bank eller dine leverandører. De bruger blandt andet din virksomheds regnskaber til at vurdere, om de vil yde lån, finansiere et aktiv via leasing eller give kredit.

Du kan forøge muligheden for bedre lånevilkår og bedre bundlinje for din virksomhed ved at komme frit frem med din virksomheds finansielle oplysninger, i form af en årsrapport med lidt flere oplysninger end loven kræver eller med et internt regnskab, du kan aflevere i tillæg til årsrapporten, til dem der har behov for lidt mere viden.

Årsrapporten er bankens vigtigste kilde til information
Hvis mængden og kvaliteten af information er høj, vil bankens mulighed for at lave en korrekt kreditvurdering være bedre. Det øger virksomhedens mulighed for at låne penge til en lavere rente.

En informativ årsrapport skaber tryghed og gennemsigtighed
47 procent af Dansk Erhvervs medlemmer mener, det vil skabe større usikkerhed for deres forretning, hvis der er færre oplysninger i kunders og konkurrenters regnskaber, end der er i dag.

Bankers udlån baseres ofte på viden om virksomheden og muligheden for at få stillet sikkerhed
Hvis bankens viden om virksomheden er lav, vil der typisk være et større krav om at stille sikkerhed i eksempelvis virksomhedens aktiver.

 

Få det hurtige overblik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dette tosiders ark kan du få det hurtige overblik og læse om, hvordan et revideret årsregnskab kan øge bankens vilje til finansiering. Læs også om virksomhedsejeren der fortæller, at regnskabsinformationer skaber tillid mellem ham og hans kunder samt tre långivere, der alle understreger vigtigheden af relevant finansiel information, der øger troværdigheden og er med til at give bedre lånevilkår.

Klik på billederne for en større version eller download begge ark her.

 

Kontakt

  • Sara Sayk

    Chefkonsulent - registreret revisor, cand.merc.aud.

    3369 1029
    4193 3129

Fem anbefalinger til dit regnskab

Banken og andre nære samarbejdspartnere har ofte behov for flere regnskabsmæssige oplysninger.
Du kan med fordel i din årsrapport eller dit interne regnskab give yderligere oplysninger, eksempelvis:

• Ledelsespåtegning
• Anvendt regnskabspraksis
• Omsætning og vareforbrug
• Pengestrømsopgørelse
• Egenkapitalopgørelse.

At give yderligere oplysninger kan mange gange betale sig i form af større kreditramme og mindre renter og gebyrer.
Spørg din revisor, hvilke ekstra oplysninger til dit regnskab, som vil hjælpe dig godt på vej.

Afstemning

Hvem hjælper dig med at udarbejde din virksomheds årsrapport?